CARE-Bird
CARE-Bird er en serie bestående af dansk produceret luksus fuglefoder i iøjnefaldende og praktiske 5 liters spande, der gør sig godt på hylden eller som udstillingsvarer.
Dertil kommer en bred, spændende og unik serie af foderautomater samt håndlavede redekasser og foderhuse. Alt fremstillet af de fineste materialer, f.eks. FSC-godkendte træsorter fra de store skove i Mellemeuropa – en fryd for øjet og en god hjælp til havens fugle, egern, pindsvin og insekter.
Vildtpleje til alle havens dyr - hele året
Ønsker man at bidrage til det naturlige liv, især i sit eget nærområde, er det vigtigt at man sørger for forhold, der gør det trygt, nemt og sikkert for den brede diversitet af vildt, man finder ude i naturen.
For at støtte faunaen omkring vores beboelser, er det vigtigt at vi mennesker tænker på at forbedre forholdene for vores små venner udenfor.
Vinterfodring bør øges til helårsfodring, for at sikre at fuglevildt, egern, pindsvin og insekter finder det naturligt at opholde sig i og komme tilbage til haven.
Skjulesteder og redekasser er med til at øge mangfoldigheden af liv i haven. Foder og blomster gør livet muligt for dem alle. Det hele til glæde for os der elsker at observere dem.
Foder i topkvalitet
CARE-Bird foder er udvalgt fra den ypperste kvalitet af frø, kerner og nødder.
Før emballering, i de handy og musesikre spande, bliver foderet omhyggeligt sold-, børste- og trapperenset for at fjerne uønsket støv, tomme skaller og agner.
Derfor er CARE-Bird et gedigent og lækkert naturprodukt der bliver spist op, Havens fugle kan simpelt hen ikke stå for det.
Foderautomater
Det smukt designede og brede udvalg af CARE·Bird foderautomater er fremstillede specielt til frøblandinger, nødder og mejsekugler. De funktionelle automater leveres alle med ophæng.
Wood-Selection - gedigent håndværk
CARE·Bird Wood-Selection redekasser og foderhuse af træ er noget af det bedste der kan fremskaffes på markedet.
CARE·Bird gør livet nemmere for alle dyr i naturen og i vores haver - fra de største fugle, pindsvin og egern til de mindste insekter.
De nøje udvalgte træsorter, den håndværksmæssige kvalitet og især forståelsen for de enkelte arters behov - gør CARE·Bird’s produkter ganske unikke.
Insekthoteller
Det blandede indhold af naturgenstande gør det nemmere for et væld af insekter at finde skjul og redeplads. Tid, vejr og vind gør disse rastepladser mere og mere attraktive for beboerne.
Gardman Wild Bird Care
Gardman WBC er et meget bredt sortiment af foder, foderautomater m.m. til haven.
Gardman WBC er meget stærke inden for foder, og fører et bredt udvalg til de fleste dyr der besøger vores haver, fugle, egern, pindsvin m.fl.
Alle de flotte produkter er med engelske labels. Da engelsk falder naturligt for vores skandinaviske kunder, har vi valgt at føre deres produktserie i originale emballager. Foder er dog med skandinaviske deklarationer.